Robyn – forrygende popbrag

Foto: Christian Hjort

Trods sin uomtvistelige stjernestatus er der noget jordnært over Robyn. Mens andre af tidens popdronninger har en utilnærmelig aura omkring sig – fra gådefulde Lady Gaga til übersexede Rihanna – kunne Robyn sagtens bo i lejligheden ved siden af.

Sådan virkede den klejne svensker også, da hun lørdag aften entrerede Arena-scenen iført lårkort kjole, frakke og hvide sneakers. Og netop hendes uhøjtidelige charme og oprigtige begejstring holdt den fem kvarter lange optræden fri af den fornemmelse af driftsikker afvikling, popkoncerter ellers ofte præges af. Allerede fra den indledende 'Fembot' var Robyn det naturlige centrum i en forrygende fest, der aldrig mistede pusten. Sikkert syngende, uophørligt dansende og hele tiden i kontakt med publikum der strakte sig langt over Arena-teltets kapacitet.

Hendes moderne og maskinelle popsange blev leveret i effektive og velklingende versioner i et lydbillede, der sjældent veg langt væk fra studieudgaverne. Musikken pulserede over både reggae og 80'er-electro men blev primært drevet frem af stramt dunkende house-beats, som omdannede teltet til et gigantisk dansegulv. Og Robyn viste, at hun efterhånden har adskillige hits på hånden – fra den selvbevidste 'Don't Fucking Tell Me What to Do' til den naivistiske 'Show Me Love' der her blev leveret i helt nedbarberet version med klirrende dråber af synthesizere.

Allerstærkest stod dog den formidable 'With Every Heartbeat', der lukkede festen med frostklare keyboards og pulserende house-beats under det melankolsk repeterende omkvæd »It hurts with every heartbeat«. Men denne aften slog hjerterne af vitalitet og kærlighed, mens de elektroniske lydflader fortonede sig ud i natten. Et fornemt punktum for et show, som nok var driftsikkert, men uden at give køb på nærværet.