Sick of It All – alle burde høre hardcore

Foto: Jacob Dinesen

Jeg blev revet med og købte fanme en t-shirt. Den siger 'It's clobberin' time' – og det var det, da de gamle konger af N.Y. hardcore selvsikkert indtog et halvfyldt Arena, præcis 16 år efter de stod der sidst.

Med et stærkt nyt album i 'Based on a True Story' og et suverænt bagkatalog var den lille times hardcore-punk slet ikke nok, og koncerten var helt i top – en ærgerlig lyd taget i betragtning. Stortrommen overdøvede nemlig guitaren i det meste af showet specielt under de mest punkede numre som 'Waiting For the Day' og 'Good Lookin' Out', hvor de hurtige bump stjal opmærksomheden. Det var derfor de tunge numre, hvor Pete Koller fik plads til de bastante riff, der var klart bedst. 'Scratch the Surface', 'Stepdown' og fælleshop til 'The Divide' flåede tømmermænd og aggressioner ud af frontallapperne på den tilfredse crowd.

De fire modne, men energiske mænd har efterhånden så mange 'anthems', at publikum kunne skrige med på det meste, hvilket da også lod til at imponere bandet. Altid cool Lou Koller fik sig nogle gode grin over energiniveauet, når folk moshede, men Sick of It All var selv med til at pumpe stemningen op og gjorde, hvad de kunne for at indfri de høje forventninger.