Freja Loeb – fuldblods popeventyr

Foto: Per Lange

Det var en både ærefuld og ærefrygtindgydende tjans at lukke dette års Pavilion Junior. Iklædt knaldrød kjole og en gigantisk portion selvtillid gik københavneren Freja Loeb dog til opgaven med stiv arm og leverede en ekstrem energifyldt og medrivende 80'er-popfest.

Med buldrende trommer og stjernefyldte synth startede den fantastiske 'Soft Blues' ballet, og det var svært at se, hvordan det allerede her skulle kunne blive bedre. Ikke at det behøvede det. For den evigt gestikulerende og dansende Freja holdt koncerten igennem sit publikum i et jerngreb og gav ikke slip, før de 50 minutters performance var vel overstået.
Sangene flød let og elegant ind i hinanden, Frejas vokal var blid og bestemt på samme tid, og ligesom man troede, powerpoppen skulle til at tabe pondus og skrue tempoet ned, blev man vækket af bund-grovvy bas, fængende keyboard-temaer og 'uh uh'-kor.

»Fuck it, I'm in love with my music«, blev der sunget undervejs. Og Freja var bestemt ikke alene om den antagelse. At den talentfulde sangerinde undervejs havde tid til at skifte kjole vidnede blot endnu mere om overskud og cementerede, at Freja Loeb i den grad fortjente og levede op til den påduttede og ærefulde tjans.