Freja Loeb – fuldblods popeventyr

  • Print

Foto: Per Lange

Kunstner
Freja Loeb
Spillested
Pavilion Junior, Roskilde Festival

Det var en både ærefuld og ærefrygtindgydende tjans at lukke dette års Pavilion Junior. Iklædt knaldrød kjole og en gigantisk portion selvtillid gik københavneren Freja Loeb dog til opgaven med stiv arm og leverede en ekstrem energifyldt og medrivende 80'er-popfest.

Med buldrende trommer og stjernefyldte synth startede den fantastiske 'Soft Blues' ballet, og det var svært at se, hvordan det allerede her skulle kunne blive bedre. Ikke at det behøvede det. For den evigt gestikulerende og dansende Freja holdt koncerten igennem sit publikum i et jerngreb og gav ikke slip, før de 50 minutters performance var vel overstået.
Sangene flød let og elegant ind i hinanden, Frejas vokal var blid og bestemt på samme tid, og ligesom man troede, powerpoppen skulle til at tabe pondus og skrue tempoet ned, blev man vækket af bund-grovvy bas, fængende keyboard-temaer og 'uh uh'-kor.

»Fuck it, I'm in love with my music«, blev der sunget undervejs. Og Freja var bestemt ikke alene om den antagelse. At den talentfulde sangerinde undervejs havde tid til at skifte kjole vidnede blot endnu mere om overskud og cementerede, at Freja Loeb i den grad fortjente og levede op til den påduttede og ærefulde tjans.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag