Fontän – tæt på nøl

Foto: Steffen Jørgensen

På plade lyder de lidt som en uprætentiøs udgave af Pink Floyd. Men på scenen var det i højere grad den elektronisk pumpende puls, der havde hovedrollen, da de svenske genre-blandere Fontän holdt hof. Göteborg-duoen, der var blevet til en trio på scenen, diskede op med overvejende instrumentale og indadvendte kreationer, hvor de elektroniske og organiske virkemidler blev pakket nydeligt ind i 70'er-psykedelia og 80'er-æstetik.

Det svenske springvand har to album på cv'et, senest det ganske glimrende 'Winterwhila' fra 2009 hvis meget meditative skæringer dominerede forestillingen med lidt for tyk bas i et ellers tyndt befolket telt. Det fungerede sådan set forholdsvis fint, men den krautrockede monotoni var til tider på grænsen til at blive dømt for nøl, og trods mange spacede synths kom koncerten aldrig rigtig på vingerne. Tidligt onsdag aften fik især 'Early Morning' dog lidt gang i fodsålerne på festivalfolket, takket være et gennemgående guitar-groove og et dansevenligt tempo.

Et papskilt med teksten 'Fontän Orgasm' fløj undervejs frem og tilbage i de forreste geledder blandt publikum. De tre kvarter fungerede skam også fint som forspil, men klimaks kom alligevel aldrig.