Fontän – tæt på nøl

  • Print
Kunstner
Fontän
Spillested
Pavilion Junior, Roskilde Festival

På plade lyder de lidt som en uprætentiøs udgave af Pink Floyd. Men på scenen var det i højere grad den elektronisk pumpende puls, der havde hovedrollen, da de svenske genre-blandere Fontän holdt hof. Göteborg-duoen, der var blevet til en trio på scenen, diskede op med overvejende instrumentale og indadvendte kreationer, hvor de elektroniske og organiske virkemidler blev pakket nydeligt ind i 70'er-psykedelia og 80'er-æstetik.

Det svenske springvand har to album på cv'et, senest det ganske glimrende 'Winterwhila' fra 2009 hvis meget meditative skæringer dominerede forestillingen med lidt for tyk bas i et ellers tyndt befolket telt. Det fungerede sådan set forholdsvis fint, men den krautrockede monotoni var til tider på grænsen til at blive dømt for nøl, og trods mange spacede synths kom koncerten aldrig rigtig på vingerne. Tidligt onsdag aften fik især 'Early Morning' dog lidt gang i fodsålerne på festivalfolket, takket være et gennemgående guitar-groove og et dansevenligt tempo.

Et papskilt med teksten 'Fontän Orgasm' fløj undervejs frem og tilbage i de forreste geledder blandt publikum. De tre kvarter fungerede skam også fint som forspil, men klimaks kom alligevel aldrig.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Hold øje med Fontän Mere om Fontän
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag