My Evil Twin – point for poptække

  • Print

Foto: Steffen Jørgensen

Kunstner
My Evil Twin
Spillested
Pavilion Junior, Roskilde Festival

Af og til kan man måle et bands liveerfaring på varigheden af pauserne mellem numrene. Jo længere pauser, jo mindre scenevant er bandet. Målt ud fra den påstand er københavnske My Evil Twin ikke særligt garvede, for til aftenens koncert på Pavilion Junior gik der mellem næsten alle numre alt for lang tid med at skifte guitar og lave små lydtjek. Og det ødelagde desværre publikums indlevelse i koncerten en kende.

Nu skal en koncert naturligvis ikke kun bedømmes på ikke-musikken, og vender vi os mod det musikalske materiale, var indtrykket langt bedre. Forsanger Cecilie Enevold Nielsen har et gedigent popøre, og hendes sødmefulde sange rammer en svær balance mellem det fængende og det overraskende, lidt i tråd med engelske Ladytron.

Især når tempoet blev skruet i vejret som på de dansevenlige 'No Plot' og 'It's Coming Back to You', hvor bandets synth-fetish kom helt til sin ret, virkede formularen. Her udgjorde trommeslager Ebbe Frej og bassist Marie Louise Von Bülow en velsmurt maskine, der tilsammen gav numrene god fremdrift. Og popsangen kan bandet sagtens udforske endnu mere fremover, for koncertens mere nedtonede numre var tilsvarende mindre medrivende.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag