Kråkesølv – uforløst indierock

  • Print

Foto: Christian Hjort

Kunstner
Kråkesølv
Spillested
Pavilion Junior, Roskilde Festival

Det var med flotte, hjemlige anmeldelser til sidste års debutalbum 'Trådnøsting' i bagagen, at norske Kråkesølv mandag aften skulle forsøge at bjergtage festivalens godt brune menneskemængde. Dog virkede det ikke som om, at kvartetten var synderligt opsat. Og med følelsen af at nordmændene holdt igen, fik deres melankolske indierock aldrig rigtig fat.

Kråkesølv blander indierockens guitarfigurer med poppede sangstrukturer for i tide og utide at bryde ud i postrockede støj-udladninger. Med få mindeværdige melodier var det dog svært at indfange opmærksomheden fra det halvtomme telt, og at den ene sanger ramte en bedre dagsform end bandets anden hjalp ikke på hverken helhedsindtryk eller vokalharmonier.

Til sidst i koncerten fik kvartetten dog løftet niveauet, og afslutnings-hittet 'Privat Regn' fik benene rundt i teltet til at rokke frem og tilbage. I de postrockede sekvenser viste Kråkesølv dog for alvor den energi, der skulle til, og havde de spillet med samme nerve hele koncerten igennem, havde det været en ganske anderledes oplevelse. Så selv om det formentligt ikke var, kunne det ikke undgå at føles som en halvhjertet optræden. Rådet til næste gang må derfor være: Giv los gutter!


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag