Iceage – fandenivoldsk og godt

Iceage var på sin vis en modig booking fra Roskilde Festivals side. De er unge og forholdsvis uprøvede, og de er kendt for at spille afsindigt energiske, men også direkte voldelige koncerter. På den anden side hører de også, med rette, til blandt Københavns mest fejrede kultbands, så selvfølgelig skulle de være der.

Med den medrivende koncert forsvandt den rest af tvivl, der trods alt måtte have været. For endnu engang viste de sig som et på én gang catchy og originalt liveband. Teknisk set er der rigtig meget, de absolut ikke er ret gode til, men de gør alligevel det hele og meget mere, og det kommer der en sjældent rå, fandenivoldsk, personlig og mangefacetteret neo-postpunk ud af.

Når man skriver så gode sange, som Iceage gør, slipper man sagtens af sted med at spille dem så utight, som de gjorde på Pavilion Junior-scenen. Om noget bidragede det endda til bandets rå charme. Al deres aggressivitet og attitude bakkes nemlig op af så fremragende melodier, at der både blev sunget med og mosh’et energisk blandt publikum. Det var en meget stor fornøjelse at bruge tre kvarter i selskab med Iceage, der modsat så mange af deres ‘rock’-kolleger virkelig vil og tør gøre noget særligt.