Marina and the Diamonds – flere popstjerner som hende, tak

Det er alt eller intet med Marina and the Diamonds. Enten elsker man de store armbevægelser og det små-skizofrene musikalske udtryk. Eller også er hun en hysterisk kost, der ikke kan finde ud af, hvilken slags popstjerne, det lige er, hun gerne vil være.

Selv kan jeg ikke lade være med at falde pladask ned i den første kategori af Marinas fanskare. Alligevel var koncerten søndag aften ikke den totale sejr, man kunne have drømt om. Marina troppede op i en rød kjole, der lignede de jordiske rester af Animal fra ‘Muppet Show’, og sammen med sit velspillende band iført ‘preppy’ hvide polos gjorde hun alt for, at ingen skulle kede sig. Så langt, så godt.

Numre som ‘Shampain’, ‘Obsessions’ og hittet ‘Hollywood’ var sprællevende og veloplagte. Men den insisterende brug af backtrack-kor skæmmede desværre flere numre. Det var en skam, for Marina sang selv noget nær perfekt, og man går jo ikke til koncert for at høre eksakte kopier af albumversionerne. Og da hun bad folk om at synge med på ‘Numb’ helt oppe i registret, hvor kun hunde og flagermus normalt kan være med, virkede det ærligt talt bare som eklatant mangel på situationsfornemmelse.

Dog var der ingen slinger i valsen på numre som den nye single ‘Oh No!’, der blev serveret med et galopperende energiniveau, og den fine ‘I Am Not A Robot’, der viste Marinas imponerende spændvidde og understregede, at hvis flere popstjerner var som hende, ville verden være et lidt sjovere sted.