Spot Festival 2010: CODY – decideret fantastisk

Foto: Birk Miroir

Lørdag aften leverede de syv medlemmer af CODY den bedste koncert på dette års Spot Festival. Jeg har tidligere haft glimrende oplevelser i selskab med septetten, men denne aftens koncert var decideret fantastisk. Efter at være blevet en smule forsinket lagde gruppen ud med en intro, der bød på et fælleskor, der fik ståpelsen til at meldte sin ankomst fra koncertens begyndelse. Det stod straks klart, at Musikhusets fine koncertsal var eminent til de country-ficerede sange, og undervejs roste frontmand Kaspar Kaae også lydmandens fine arbejde.

»There she is with the cavalry« synger Kaae i den herligt folkede 'That's What She Sees', og aftenens 40 minutter i selskab med CODY gav op til flere gange indtryk af, at kavaleriet for alvor var ankommet med deres tungeste og smukkeste skyts. Og tungt var det bogstaveligt talt i den suveræne udgave af 'Ever Go', der virkelig rykkede med sine skarptskårne guitarlinjer og afslørede, at Kaspar Kaae også har et stort, bankende hjerte for postrockens støjende guitarer.

»Fuck hvor er det fedt, mand – det havde vi ikke lige regnet med« konstaterede en smilende Kaae, inden bandet kastede sig ud i den langsomt opbyggende 'Your Window', hvor violinist Frederik Thybos melankolske melodisløjfer tilførte nummeret en ekstra blå nuance, inden det slutteligt fornemt forløstes i endnu et susende støjklimaks. »Sidste år spillede vi under en pavillon – det var også godt« fortalte forsangeren med et ironisk grin, og bandet virkede da også helt igennem tilfredse med opgraderingen til den store sal. Semi-hittet 'Down in the Dark' blev kryptisk dedikeret til Thomas Helmig, men før nummeret blev eksekveret perfekt, måtte Kaae lige stemme guitaren en ekstra gang og begynde forfra: »Det er fordi jeg er for ivrig – vi har jo travlt« jokede han, tydeligvis lysten efter at præsentere publikum for så meget af gruppens musik som muligt, inden for det relativt korte tidsrum der var afsat i programmet.

Herefter rykkede samtlige af bandets medlemmer frem til scenekanten og leverede næsten-akustiske versioner af 'I Want You' og 'The Light'. En seance der på glimrende vis viste, at gruppens melankolske sange er så stærke, at de uden problemer kan klare at blive præsenteret i helt nedbarberet form. Slutteligt lukkede CODY med en virkelig gribende udgave af 'Comfort and Rage' fra debut-ep'en. Kaae sang fantastisk indlevende med halvlukkede øjne, uden at det på nogen måde virkede kunstigt eller indstuderet. Nummeret og koncerten peakede, da guitarist David Fjeldstrups smukke vokal satte ind i andet vers, som et kraftfuldt supplement til Kaaes røst. Passagen indkasserede da også aftenens måske største bifald fra publikum, der koncerten igennem virkede tydeligt imponeret over bandets høje niveau.

Stjernestunden sluttede med bulder og brag, da trommeslager Casper Bech Hegstrup stående angreb sit trommesæt i kåd vildskab. En underholdende afslutning på en rørende koncert der simpelthen ikke kunne have været bedre.