The Radio Dept. – mislydende snoozefest

Foto: Kasper Troels Nørregaard

Da jeg med 'Lesser Matters' i ørerne og en håndfuld rygter i baghovedet hoppede op på min cykel for at drage mod Lille Vega, havde jeg en forholdsvis klar idé om, hvad jeg kunne forvente mig af The Radio Dept. på en lørdag aften i København: En kort og uentusiastisk fornøjelse. Desværre fik jeg ret.

Aftenens bandopsætning bestod af forsanger, guitarist, bassist og en backingtrack-ansvarlig, der fra starten lod til have den fælles drivkraft, at de bare ville have skidtet overstået. Johan Duncanson, der på bandets tre album synger drømmende melodiøst og med stor indføling og rigelige mængder rumklang, sang fra starten af koncerten kedeligt og nogle gange direkte falsk over de højlydte trommebeats, der udgør bandets rytmiske grundlag. I korte glimt tilpassede hans vokal sig dog det støjende lydbillede, men det virkede mere som held end evne. Og det er et kæmpe problem for et band, der sætter sin lid til den gode popmelodi.

Inden keyboardspilleren, som i øvrigt virkede til at være den af bandets medlemmer, der var hårdest ramt af kedsomhed, trykkede play på computerens backingtrack før hvert nummer, afholdt bandet mini-lydprøve. Det hjalp dog lige lidt på deres største problem: Duncansons effektforladte og kedelige vokal. Det blev tydeligt, da bandet spillede 'Why Won't You Talk About It' fra deres debutalbum 'Lesser Matters'. Sangens højlydte og pumpende beat sammen med dens mur af støj lagde op til et støjrave af kaliber – indtil vokalen entrerede lydbilledet og gjorde det til en snoozefest.

At svenskerne konstant ville nørkle ved lyden satte en stor, fed streg under, at de er et band, der laver, spiller og leger med musik i et hjemmestudie og ikke på en scene. Og hvis ikke forsangeren havde bedt publikum om en øl-oplukker midtvejs i den korte koncert, kunne man have troet, at The Radio Dept. havde fortrængt, at de stod foran hundreder af mennesker i Danmark og ikke i et hjemmestudie i en af deres lejligheder i Sverige.