Jaga Jazzist – ørerne i maskinen
Der er noget galt med titlen på Jaga Jazzists nye album 'One-Armed
Bandit'. For den her flok norske kleptomaner har ikke kun én men
faktisk 18 arme, som de bruger til at gå på rov i alverdens musikalsk
modstridende genrer. I hænderne på de ni nordmænd bliver de mange
tyvekoster på magisk vis stykket sammen til berusende og forunderligt
progressive instrumentale minisuiter, der skylder ligeså meget til
Frank Zappa og Tortoise som til Richard Wagner og Miles Davis.
Da bandet torsdag aften indtog scenen på Lille Vega, var det til en
scenografi inspireret af de spillemaskiner, der har givet navn til
deres nye album. Omringet af store gule klokker, lysende kirsebær og
blinkende 7-taller tog de hul på en næsten to timer lang koncert med en
række numre fra førnævnte nye langspiller. Og live fremstod det nye
materiale endnu stærkere end på hjemmestereoen. Sange som 'Bananfluer
overalt', 'Toccata' og 'Touch of Evil' fik tilført en ekstra tyngde, og
alene det at kunne overvære sangene blive fremført live i noget nær
perfekte lydrammer var en stor attraktion i sig selv.
Selvom hele bandet mestrer et væld af instrumenter hver i sær, var det
dog trommeslageren Martin Horntvedt, der ofte løb med opmærksomheden.
Han er musklen og indpiskeren i det velsmurte maskineri. Karismatisk
med stort rødt Simon Spies-fuldskæg behersker han trommesættet som de
færreste. Hans spillestil inkorporerer alt fra jazz og drum'n'bass til
afrobeat og komplekse beatstrukturer, der nærmest kræver en ph.d. i
matematik at følge med i.
Når ni mand giver den fuld gas på hvert deres instrument, er der rigtig
meget lyd at forholde sig til, men heldigvis formåede Jaga Jazzist
næsten hele vejen at dosere virkemidlerne, så man ikke blev udmattet
før tid. I stedet kunne man bare imponeres af dette særdeles originale
ensemble, mens man frydede sig over at have fået ørerne i den norske
musikmaskine.
