José González – forudsigelighed i fine omgivelser

Foto: Tom Spray

Selv om alle 1.800 røde plyssæder var fyldt op i DR's nye prestige-sal, lod den svenske fingerspilskonge José González sig ikke anfægte. Uden så meget som at se ud over publikum gik han direkte hen til sin stol og lirede fire numre fra sit første abum af. Først derefter kiggede han op fra sin foroverbøjede stilling, og det to mand høje backingband indtog scenen og prydede det halvakustiske setup med bongotrommer, koklokke, melodica og andenstemme.

Som trio leverede de en intim og gennemmusikalsk udgave af titelnummeret fra González' seneste plade 'In Our Nature', efterfulgt af fem andre numre med skiftende akkompagnementer såsom rytmeæg og håndklap. Koncerten fungerede klart bedst under disse numre, der skilte sig ud fra albumversionerne ved at rumme flere nuancer på grund af de fine korstemmer og percussion-arrangementer.

Det er utroligt så meget lyd, der kan komme ud af en enkelt mand og en spansk guitar, og der er ikke en finger at sætte på José González' detaljerede fingerspil og rare stemme. Heller ikke denne aften. De smukke omgivelser og bløde sæder var også med til at gøre oplevelsen særdeles behagelig, men musikalsk leverede svenskeren dog præcis det samme som på plade.

Tilmed er han ikke nogen stor performer. Det hører nok heller ikke genren til, men at han først efter 11 numre henvendte sig til publikum med et lavmælt »tak København« fik det til at virke en smule overflødigt at tage ud for at høre hans musik live.