We Were Promised Jetpacks – John 'Faxe' for fuld distortion
Seneste bud på en guitarbuldrende indieeksportvare fra Glasgows regnvåde gader er kvartetten med det fabelagtige bandnavn We Were Promised Jetpacks. Denne torsdag aften havde et talstærkt publikum trodset gråvejret for at se (og høre) den så ofte omtalte giraf. Før aftenens hovednavn gik på fik publikum dog fornøjelsen af det særdeles underholdende danske opvarmningsband Le Cul, hvor der både blev plads til Tom Waits-vokal og små anslag til 'November Rain'-agtige guitarsoli (der hvor Slash fyrer den af i bar overkrop uden for kirken). Dejligt uhøjtideligt.
Kort efter entrerede de fire unge skotter uden store armbevægelser og stjerne-attituder scenen. Som han stod der med sin Fender Telecaster og trykkede på sit arsenal af guitarpedaler, lignede guitaristen Michael Palmer et spøjst mix af John 'Faxe' Jensen i hans EM 92-velmagtsdage og Jack Blacks mexicanske wrestler 'Nacho Libre'. »Right foot followed by a left foot« – med forsigtige skridt lagde bandet ud med åbningsnummeret 'It's Thunder and It's Lightning', der langsomt, men sikkert arbejdede sig frem mod et støjende klimaks.
Koncertens højdepunkt indtræf allerede i aftenens tredje nummer 'Quiet Little Voices', der med sit catchy og ølrockende omkvæd gjorde forsanger Adam Thompson let blålig i ansigtet – det er skam ingen dans på roser sådan at besynge det grå hverdagsliv i Glasgow. I det hele taget tog sangene fra sidste års debutalbum 'These Four Walls' sig godt ud i mødet med Loppens publikum, der grådigt labbede skotternes velanrettede dish i sig med begejstring. Cirka midtvejs i koncerten gik bandet dog lidt i tomgang i støjinfernoet. Heldigvis fandt bandet hen imod koncertens slutning atter det rette gear og styrede sikkert koncerten i land. Jeg har sagt det før – og det er nok ikke sidste gang, jeg siger det: Indie-skotter er satans charmerende i al deres almindelighed.
Desværre blev det 'kun' til 50 minutter i selskab med WWPJ, hvilket naturligvis skyldtes, at bandet endnu kun har sangene fra debuten at plukke fra, men det skal blive spændende at følge bandet i fremtiden. Indtil videre må vi dog 'nøjes' med minderne om en overvejende fin, men lidt kort aften på Loppen.