Gossip – kontrolleret bølgegang

  • Print
Kunstner
Gossip
Spillested
Lille Vega

Gossip går næppe over i verdenshistorien som stilskabende sangskrivere. Men det gør mindre, når Arkansas-outfittet er i besiddelse af en forsanger som Beth Ditto. For magen til cool og vulkansk kraftcenter skal man lede længe efter.

Tirsdag aften entrerede den storkurvede kvinde Lille Vegas scene iført stramtsiddende print-kjole, gotisk øjenskygge, et højtløftet rødvinsglas og smittende spilleglæde. Og da først den pjuskhårede guitarist og keyboardspiller Brace Paine, den afmålt prikkende trommeslager Hannah Blilie og en til lejligheden inviteret bassist fik gang i musikmaskineriet, trådte Ditto i karakter som festens midtpunkt.

For hvor Gossip rent musikalsk leverer skridsikre, men ikke altid vildt spektakulære punkrock-nyreslag med en bismag af disco og funk, så har frontkvinden et indiskutabelt vokal-talent, der både i volumen og register rækker langt udover de udstukne genre-rammer. Og når hun åbnede op for sluserne foran en engageret københavner-crowd, lød hun som en knuselskelig bastard-unge fremavlet af Aretha Franklin og et snotnæset Sydstats-garagerockband.

Setlisten denne aften var en skyndsom blanding af gamle og nye numre, og fra sidstnævnte kategori beviste blandt andet den lummert funky 'Love and Let Love', den discofile 'Love Long Distance', den hyperenergiske 'Pop Goes the World' og førstesinglen 'Heavy Cross' deres værd live. Inden den fuldendte forløsning kom i det enlige ekstranummer 'Standing in the Way of Control', hvor Ditto kronede sit beundringsværdige interaktionsniveau med at hoppe ned fra scenen fyre sit sidste krudt af i øjenhøjde med publikum.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag