Eagles of Death Metal – heftig boogierock

  • Print
Kunstner
Eagles of Death Metal
Spillested
Orange, Roskilde Festival

Det var en entré af den mere besynderlige slags. Michael Jacksons 'Rock With You' valsede blidt ud af højttalerne et minuts tid, inden frontmand Jesse Hughes trådte ind på scenen og skridtede de forreste rækker af. Med langt hår og velgroet overskæg, der fik ham til at ligne en krydsning af Lemmy fra Motörhead og en langturschauffør fra Arizona.

Men den afdøde popkonges lyse omkvæd var tilsyneladende en programerklæring. For Eagles of Death Metal satte straks i gang med en god times heftig boogierock med tunge grooves, massive guitarer og melodier, der var lige så simple, som de var effektive. Trods navnet er der absolut intet dyster dødsmetal over amerikanerne, som tværtimod leverer lydspor til de mere festlige sider af livet. Rock'n'roll skåret helt ind til knoglen og spillet, så testosteronen stod i stænger ud mellem strengene.

Med Hughes som arbejdssom indpisker og charmerende showmand lykkedes det ørnene at sætte fut i det ellers godt mørnede festivalpublikum. Sangene fra bandets tre album blev spillet tungt og tight, og hvad musikken ikke havde i nuancer, havde den til gengæld i viril power og smittende spilleglæde. »Do any of you believe in rock'n'roll?«, spurgte Hughes undervejs og fik et bekræftende svar, der rungede over den svedne festivalplads. Efter denne hele humørtime med Eagles Of Death Metal var der da heller ikke grund til andet.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II I går
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02