I Got You on Tape – fold drømmenes faner ud

  • Print

Foto: Steffen Jørgensen

Kunstner
I Got You on Tape
Spillested
Odeon, Roskilde Festival

Fordybelse er næppe et ord, som optræder særligt ofte i festivalprogrammets miniparlør. Ikke desto mindre var det netop, hvad vokal-vidunderet Jacob Bellens og de tre resterende orkestermedlemmer i danske I Got You on Tape formåede at kanalisere ud til publikum på Odeon lørdag aften. Og man både undrer sig over og beundrer den komplet kompromisløse og indadvendte tilgang, som prægede den mærkværdigt dragende koncert.

Her var ingen crowdpleasende attitude. Til gengæld var der connaisseur-rock med eftertænksomhed, tålmodighed og lange skarprettede numre med ornamenter, som tillod sig at folde drømmenes faner ud uden fuglekvidder og overflødige bemærkninger.

Koncerten bød på flere nye og lovende takter fra kvartettens kommende, endnu unavngivne tredje studiealbum, men stærkest stod unægtelig ’Hammertime’ og ’Sommersault’, som på hver deres vis illustrerede, at I Got You on Tape byder på et af Danmarks absolut største rock-formater. Det var – trods den umiddelbart sky sceneoptræden – en koncert, som måske skræmte de nystrøgne indierock-skjorter væk, men som til gengæld gav plads til både omtanke og omhu hos et mere nysgerrigt publikum med sans for detaljer og eventyrlystne finesser.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag