Håkan Hellström – momentvis folkefest

  • Print

Foto: Steffen Jørgensen

Kunstner
Håkan Hellström
Spillested
Orange, Roskilde Festival

Kunne den svenske charmetrold virkelig sætte fut i Roskilde Festivals største scene? Svaret må være både og. For når en dansende Håkan Hellström i bagende solskin diskede op med festlige ungdomsslagere fra den diskografiske godtepose, var det ganske enkelt forrygende, mens de mere stille numre ikke kom til deres ret på den mægtige Orange Scene og derfor aldrig nåede helt ud over scenekanten.

Flankeret af et syv mand stort og ekstremt veloplagt orkester satte gadedrengen tidligt gang i festen med den trompet-inficerede 'Ramlar' men valgte dog efterfølgende at sætte tempoet gevaldigt ned med en række hæderligt fremførte ballader og charmen i patos-stilling. Heldigvis kom Hellstöm dog tilbage i partygearet, og med en medrivende udgave af retro-hittet 'Känn ingen sorg för mig Göteborg' kom der for alvor gang i fællessangen.

'En midsommarnattsdröm' fortsatte i samme spor og tilsatte svingende saxofon, mens det svedende publikum som ekstranummer også fik serveret den nye 'För en lång lång tid' med sit fantastiske klaverstykke. Og ingen Håkan-fest uden 'Kom igjen Lena'. Og den medfølgende ekstase vidnede blot om, at svensken i dagens grandiose omgivelser var bedst, når den stod på fest.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag