The Mars Volta – fundamentet vaklede

Foto: Christian Hjorth

Gad vide hvad Cedric Bixler-Zavala gemmer i sit trofaste kaffekrus? Muligvis bare kaffe. Men i så fald er det en potent en af slagsen. For der var ikke mange sekunder på scenen, hvor The Mars Volta-frontmanden ikke slangede salsa-moves med sine spaghetti-ben, stod på hænder, piskede med mikrofonledningen som en besat løvetæmmer eller gik i spagat for derefter at hive sig selv op ved sin afro-manke. Men nu er det jo primært musikken, der skal bedømmes. Desværre for bandet i dette tilfælde.

Det er tredje gang denne anmelder har set bandet live, og det stod hurtigt klart, at fundamentet vaklede i en uhørt grad. Live mangler trommeslager Thomas Pridgen den timing, bandets første trommetyfon Jon Theodore mestrede, og som er nødvendig, når man kaster sig hovedkulds ud i rytmisk udfordrende progpunk-fusion, der lyder som King Crimson på speed. Og når Arena tilmed skuffede med ekko-befængt lydmudder, kunne lyspunkter som debutklassikeren 'Roulette Dares', den intense ballade 'The Widow' og den nye, mindre falsethysteriske 'Halo of Nembutals' ikke ændre ved, at et af de seneste par års bedste rockbands – trods et stærkt smittende energiniveau – leverede en noget skuffende musikoplevelse.