The Deadly Gentlemen – laaangt banjobal
Banjo holder faktisk. Det samme med mandolin - især når de sidder i hænderne på fire lystige spillemænd med krøller og éns bevar Christiania T-shirts. The Deadly Gentlemen, som i øvrigt så alt andet end dødbringende ud, fremførte hvad de selv kalder for blue grass-Rap. Kontra-bas, violin, banjo og mandolin i typisk tempo fyldt blue grass med plads til improvisation og som twist, forsanger Greg Liszt’ maskinpistol rap/snak.
Fra første anslag var der dømt anarkistisk træskodans og publikum skulle ikke bruge mange minutter på at se de glade knægte an, før en coverversion af Young Mc's 80’er hip-hop klassiker ’Bust A Move’ satte gang i de første ben spjæt. Naivt humørsmittende musik med øjeblikke tænding, der ofte blev udført i et tempo forsangeren havde svært ved at følge.
Så banjo var cool nok, men en hel time i selskab med The Deadly Gentlemen er en anden sag. Dertil er udtrykket simpelthen for ensformigt, og efter et par numre føltes det som om man havde hørt det hele. På trods af kammeratlig skål fra scenekanten, energiske soloudfoldelser og en fremvisning af tosse-dans fra Greg Liszt, kneb det gevaldigt med at holde liv i fødderne mod slutningen af koncerten. Roskilde Festival havde fået nok banjo.
