Fucked Up – imponerende energi og nerve

  • Print
Kunstner
Fucked Up
Spillested
Pavilion, Roskilde Festival

Attitude er og bliver en vigtig del af rock’n’roll. Og lige netop attitude skortede det ikke på hos det canadiske hardcore punk-band Fucked Up. Tværtimod havde de attitude i så rigelige mængder, at den, i form at bandets karismatiske frontmand, den store canadiske bjørn af en mand, Damian Abraham, væltede ud over scenekanten under store dele af koncerten.

Det meste af tiden hang den halvnøgne Abraham indover hegnet til publikum. Herfra fik han, sammen med resten af det imponerende energiske band, aktiveret publikum med aggressive punksange og overvældende showmanship.

Med til historien om attituden hører imidlertid også en anke. Abraham kom endda selv med den, da det gik op for ham, at der var hele 20 minutter tilbage af deres set: »Intet punkband bliver bedre, jo længere man ser dem«. Uden at skære alle punkbands over én kam, må man konstatere, at Fucked Up selv underbyggede den pointe glimrende.

De leverede materialet med manér, men materialet i sig selv var, med få undtagelser, mindre imponerende, og festen blandt publikum begyndte lige så stille at ebbe ud efter den første halve times tid. Men selvom man efterhånden syntes, at nu havde man hørt det, var det stadig svært ikke at frydes bare lidt over bandets energi og nerve.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01