The Telstar Sound Drone – udknaldet men fokuseret syre

  • Print

Foto: Christian Hjorth

Kunstner
The Telstar Sound Drone
Spillested
Pavilion Junior, Roskilde Festival

De har endnu ingen pladekontrakt, men det bør man ikke lade sige narre af. Har man været forbi syrerockerne i The Telstar Sound Drones Myspace-side eller lagt øre til deres selvbetitlede cd-r-udgivelse, ved man, at der er tale om et fremragende rockband. Og var man en af dem, der ikke vidste det, kunne man passende erfare det under Pavilion Juniors teltdug.

Det fire mand høje band leverede en sjældent selvsikker rockkoncert. Med en god støjende guitarlyd, tunge basfigurer og fremragende trommespil fik de blæst publikum igennem uden at ty til aggressive forceringer eller catchy melodier. Det handlede om det langstrakte psykedeliske groove og intet andet, og bandet troede helt tydeligt nok på sig selv til at turde gå efter trancen.

De havde rødderne solidt plantet i 60’erne og 70’ernes tungeste syrerock, men dvælede ikke mere ved dem, end at der også blev plads til en god portion shoegaze-klingende guitarfeedback i det på én gang udknaldede og fokuserede udtryk.

Forsangerens vokal manglede lidt karakter, og enkelte dele af materialet levede ikke op til den ellers høje standard, men man var ikke i tvivl om, at man så et afsindigt lovende dansk band. De bliver spændende at følge fremover.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag