Opgang F – en kedelig oversættelse

Foto: Christian Hjorth

Nogle mennesker kan ikke lide tyske, synkroniserede film. Måske fordi det er komisk med de synkoperede mundbevægelser, måske fordi der går noget tabt i oversættelsen, måske fordi det virker utroværdigt, når en klassiker stavrer sig igennem på et fremmedsprog. Uanset hvad, så havde støjrockbandet Opgang F nogenlunde de samme problemer.

Opgang F, der blandt andet er blevet betegnet som en oversættelse af Sonic Youth, leverede en meget omhyggelig og stilren oversættelse af klassikeren. Musikerne gjorde sig umage med at støje hele tiden og kunne tydeligvis deres Sonic Youth på fingerspidserne, men problemet var, at det var en oversættelse. Og at det er meget svært at oversætte en klassiker som Sonic Youth originalt og troværdigt.

Et andet problem er teksterne. De handler om København og tager ifølge bandet udgangspunkt i et univers som er »råt, intenst og ærligt« og »giver stof til eftertanke«, men lød mest, som havde de mødt Magtens Korridorer i en filosofitime på en efterskole.

Et tredje problem var, at en del publikummer gik. Hverken den modige kombination af dansk og støj, bassens fine melodilinje eller forsangerens energi kunne forhindre de første publikummer i at gå allerede under koncertens andet nummer.