Twins Twins – åbningskoncert i retrospekt

  • Print
Kunstner
Twins Twins
Spillested
Pavilion Junior, Roskilde Festival

Programmet til Roskilde 2009 er retro, siges det. Og set sådan på det var københavnerkvintetten Twins Twins et oplagt valg til at sparke årets festival i gang. Gruppens iørefaldende indie-rock trækker åbenlyst på både 80'ernes synthpop og Stones-generationens guitardrevne stadionrock, men holder sig ikke på nogen måde indenfor stringente vers/omkvæd-skabeloner. Ligesom de melodiske guitarriffs enkelte steder moderigtigt opdateres med diskret elektronisk pynt.

Og selvom numrene er uforudsigeligt og detaljerigt komponerede, evner Twins Twins at holde abstraktionsniveauet i dansegulvshøjde. Derfor var det ærgerligt, at søndagens koncert ind imellem fremstod mere indadvendt, end gruppens musik ellers byder. Bandet var stramt velspillende – specielt trommeslager Morten Hyldahl, der lagde en groovy nerve under hele koncerten – men formåede sjældent at gengælde og fastholde publikums energi.

Især ældre numre som Det Elektroniske Barometer-hittet 'San Sebastian' fik det halvfyldte telt op på tæerne, men det var de nyere numre fra den kommende debutalbum, der var mest interessante og originalt tilbageskuende. På den måde pegede koncerten trods alt mere fremad end den så sig tilbage.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag