Spot 2009: Hannah Schneider – betagende debutant

  • Mads Christiansen
  • 24. maj 2009
  • Print

Foto: Steffen Jørgensen

Kunstner
Hannah Schneider
Spillested
SPOT festival

 »Vil du kig' forbi, for jeg ser noget, jeg kan li'« var ordene der gjorde Hannah Schneider kendt, da hun for et par år siden sang på Johnson-hittet 'Kig forbi'. Og hvis nogen ved den lejlighed fik den tanke, at der blot var tale om en kort stjernestund, var der god grund til at kigge forbi Musikhusets Lille Sal lørdag aften.

Schneider og hendes to medmusikanter kom på scenen og stillede sig bag hver deres dynge af instrumenter. Synthesizer, trommemaskine, guitar og endnu flere synthesizere. Drømmende sythpop, der lugtede stærk af 80'erne, åbnede koncerten, og derefter kom den storladne 'Strange Affairs', der ifølge Schneider var hendes eget bud på et Bond-tema.

Mere kant kom der på den stille 'This Is Goodbye', der på trods af sine balladetendenser blev tilført en aggressiv trommemaskine, der ledte tankerne hen på Portishead i deres mest insisterende øjeblikke. Det klædte nummeret på alle måder og efterlod salen i larmende stilhed. Til sidst trak Hannah en harmonika frem og sluttede den kun en halv time lange koncert med det flotte, akustiske nummer 'Pearl Diamond' og forlod scenen til et stående bifald.

Og selvom Hannah Schneider undervejs rodede sig ud i knap så vellykkede livtag med noget country- og discoagtigt, rokker det ikke ved, at det var en på alle måder betagende koncert fra en kvinde, der højst sandsynligt bliver svær at komme udenom i fremtiden.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05