Foto: Rasmus Weng Karlsen
På en festival hvor mange kunstnere træder hinanden over tæerne for at opdatere de samme traditioner, lyder Balstyrko som ingen andre danske bands. På debutalbummet 'Jagten paa noget' har trioen skabt et dragende og opfindsomt univers af sexet dub, pop, reggae og hiphop, hvor slyngelhistorier og melodiøse viser snurrer lytteren om hovedet.
Lørdag eftermiddag på en festival er som tirsdag morgen i den rigtige verden, og det virkede som om, Balstyrko brugte de første par numre på at ryste øjnene ud af poserne. Men herefter spillede de sig op og formåede at sparke debutens til tider lidt indadvendte materiale fint ud over scenekanten. Tre medbragte musikere på trommer, bas og keys lagde støvet under Ane Trolle og Blæs Bukkis abstrakte lyrik, hvor særligt Blæs Bukki trækker lige så mange dæmoner som tjaldede kaniner op af hatten.
De to sangere komplementerer hinanden formidabelt, og særligt på 'Kaffe Mdma' var det svært at vurdere, om Trolles luftige halvhvisken eller Bukkis syngende baryton var mest forførende, når de lokkede »luuuk øjnene i«. Trioens tredjemand og producer Anders 'Ormen' Christophersen var naturligt nok mere tilbagetrukket i guitaristens rolle.
Koncerten voksede efterhånden med 'Karrusellen' og 'Ravn' til en mørk kabaret, der godt kunne have brugt mere end festivalens 40 afsatte minutter til folde sig ud. »Hellere se dig bløde op end bløde dit fald«, sang de i 'Flammer og steaks', og publikum havde helt sikkert holdt til at blive flænset og flået lidt mere i. Men det afsluttende energiniveau fra denne Balstyrkos første rigtige live-optræden lover rigtig godt for sommerens kommende koncerter.