Mercury Rev - romantikere med stort R

Foto: Lærke Posselt

Han er en kær mand, sanger Jonathan Donahue. Den blide stemme siger det i sig selv, men at se ham forvandle sig skiftevis til en tryllekunstner, der tryller guitarsoloer ud af guitarist Grasshopper, en fugl med blafrende vinger og en genert søløve kravlende bag scenemonitorene, illustrerer det så smukt: Mercury Rev er et unikt orkester på den amerikanske musikscene.

Med åbningssangen 'Holes', der i 1998 indledte de sidste 10 års bølge af romantiske, amerikanske bands helt frem til Band of Horses, startede Mercury Rev et timelangt sæt med en rørende følsomhed og ikke mindst en energisk indlevelse, der ellers har været fraværende under bandets seneste danske besøg.

»Vi er det seneste nye. Jeg er 22 år og Grasshopper er 19 år gammel. Vi vil gerne spille noget electrorock for jer«, introducerede Donahue sit orkester med løgn og latin i stemmen. For det seneste nye ungdomshit er Mercury Rev så langt fra. Derimod en flok lettere aldrende og særdeles velklædte mænd med romantikken i behold, så storladne popperler som 'Goddess on a Highway', 'The Dark Is Rising' og 'The Funny Bird' lørdag aften lød som de barndomseventyr, man aldrig blev træt af.

Blandet med flere spritnye sange fra det kommende september-album med finalen 'Senses on Fire' som en varsel om mindre romantiske og mere støjende tider forude, gav Mercury Rev festivalens yngre danske opkomlinge et blåt øje. For selvom de så gerne vil låne lidt af den særlige Mercury Rev'ske lyd, viste originalerne, at det kræver noget på hjerte af være sande romantikere.