Lykke Li - kærligheden sejrede over alt

  • Jakob Rom Johansen
  • 6. juli 2008
  • Print

Foto: Thomas Arnbo / arnbo.dk

Kunstner
Lykke Li
Spillested

De kan et eller andet de svenskere. I hvert fald, når det gælder popmusik, der går lige direkte i øregangen og klæber sig fast som en skovflåt. En af de fineste eksponenter for denne ørehænger-pop er stockholmske Lykke Li, der begejstrede, da hun gav sin koncert på Odeon-scenen.

Egentlig synger hun ikke specielt rent, og egentlig er hendes sange ikke specielt enestående, men med sine skæve melodier, knækkede røst og opbakningen fra et fint spillende band, og især en meget energisk trommeslager, formåede Lykke Li at henrykke et stort telt og mere til. For der var rigtigt mange, der havde fundet vej til den svenske sangerindes optræden. Og næppe mange gik forgæves.

Eventuelle forsvarsparader måtte i hvert fald sænkes, og krydsede arme måtte overgive sig og strækkes mod himlen, da Lykke Li skyllede fantastiske popballader som 'Little Bit', Tonight' og Let It Fall' ud over et tørstigt publikum, der labbede det i sig. Hvad enten det var akustiske numre eller de hurtigere og mere fyldigt instrumenterede numre. Det kan godt være, at lillepige-sange centreret om kærlighedens genvordigheder i nogle tilfælde kan blive en anelse anstrengende i længden, men serveret i den form som Lykke Li valgte lørdag aften, var der ikke meget at komme efter, og hun formåede i dén grad at charmere. Gode popmelodier sejrer heldigvis stadig, og Lykke Li var i besiddelse af en hel baljefuld af disse.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag