Tokyo Police Club - uanede højder

  • Jesper Borchmann
  • 5. juli 2008
  • Print

Foto: Thomas Kjær

Kunstner
Tokyo Police Club
Spillested

Det er det, det hele handler om. At et band kan løfte sine sange og tilføje dem den ekstra vitalitet og tvingende nødvendighed, så lytteoplevelsen for et levende publikum bliver så meget mere saliggørende end på anlægget derhjemme. Lørdag eftermiddag i festivalens mindste telt gjorde canadiske Tokyo Police Club netop dét.

Jovist, deres debutplade 'Elephant Shell' har bestemt sine øjeblikke, men kvartettens melodiske og hurtigt eksekverede alternative rockmusik voksede her til uanede højder i en koncert, der vil stå tilbage som en af de helt store positive overraskelser, når Roskilde Festival lukker for i år.

På en time piskede Tokyo Police Club gennem mere end 20 sange podet med en kant og nerve, der efterlod en med en stor tilfredsstillelse, mens man samtidig ville have mere af samme slags. 'Tesselate', 'Your English Is Good' og 'Listen to the Math' var blot nogle af perlerne på den snor, som Tokyo Police Club kastede ud til os.

Alt sammen foregik det fuldstændig befriet for anstrengende attituder, men i stedet med en smittende begejstring fra de fire på scenen. Tokyo Police Club fortjener de seks stjerner. Fem fordi de gjorde, hvad det hele drejer sig om, og én fordi de er sådan nogle flinke fyre.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02
Her er februars 15 bedste koncerter 01/02