The Ting Tings - såre simpelt

Foto: Thomas Kjær

Nogle gange behøver det sgu ikke være så besværligt det hele. Klokken 12.30 på festivalens tredje dag er måske ikke det mest oplagte tidspunkt for underfundighed eller de store tankevækkende paroler. Derfor var det slet ikke så tosset set af festivalen at lade engelske The Ting Tings ruske dagen i gang med deres nedskrællede, såre simple og pågående rockmusik, der sværger til guitar, trommer og lidt båndet elektronik

The Ting Tings har ved gud ikke opfundet hverken den dybe eller flade tallerken. Set uppet er så rasende enkelt, at man indimellem kan undre sig over at Jules de Martino og Katie Walsh kan slippe af sted med det. Det lykkedes dog i det store Odeon-telt, hvor duoen skyllede alt overflødigt pis ud og gjorde det de er bedst til: Små, korte rocksange med tempo og omkvæd, der ikke er til at tage fejl af.

Det mandlige islæt Jules de Martino støbte kuglerne med sit energiske trommespil og en strålende Katie Walsh, fyrede dem af sted med sin temperamentsfulde og gennemtrængende vokal.
Klar tale og stærkt appellerende til et publikum, der forstod at værdsætte de eksplosive udgydelser.

En kraftfuld version af hittet 'That's Not My Name' blev højdepunktet i en koncert, hvor The Ting Tings trak stikket efter 45 minutter. De gjorde det, de var bestilt til. Kontant og præcis morgenvækning til folket og så hurtigt videre. Ganske enkelt og hverken mere eller mindre.