Med ikke mindre end 7 gæstemusikere troppede hovedmanden bag Choir of Young Believers, Jannis Noya Makrigiannis, med sit lange skæg iført hvid skjorte og bukseseler, som kom han direkte fra Amish-folkets land. Ensemblet lagde ud med et af deres mere kendte numre, 'Riot', og det var en fornuftig måde at få det rastløst knevrende publikum i tale.
Med deres blanding af symfonirock og minimalistisk repetition lyder Choir of Young Believers som tristessekongerne Low, der fortolker 'Nights in White Satin'. Vidunderligt i øjeblikket, men man risikerer hurtigt at blive kvalt. To trommeslagere, en violinist samt cello medvirkede til at skabe fylde, og i sær udvidelsen af det rytmiske var med til at løfte et nummer som 'We Talk on the Phone'. Der blev budt på adskillige nye sange, og et nummer som 'Why Does It Always Have to Be This Way?' lover mildest talt godt for den kommende debut.
Det var en selvsikker koncert, og alene det faktum, at radiohittet 'Sharpen Your Knife' blev udeladt, peger på et orkester med stor integritet. Det var min tredje koncert med bandet indenfor en måned og så absolut den mest overlegne. Det her er nemlig ikke musik med små armbevægelser. Det er musik, der fortjener store scener, hvor de høje ambitioner kan imødekommes.