- Niklas Krigslund
- 2. juli 2008
-
Onsdag formiddag havde 22-årige Lucy Love fået den utaknemmelige opgave at vække de slumrende festivalgæster med gårdagens campingfest stadig siddende i kroppen. Men det så nu ikke ud til at bekymre grime-rapperen, da hun fra første taktslag tog kontrol over scenen som en lille, hvidklædt hvirvelvind og hurtigt fik det talstærke publikum til at glemme tømmermændene og i stedet smide hænderne i vejret.
Fra den ene dag til den anden kunne jeg rappe«, forklarede Lucy Love i et interview med Politiken. Måske. Men det lyder som hun har gjort det i årevis. Hun besidder et overrumplende skarpt flow og skifter legende let mellem snublende stacatto til hæsblæsende dobbelttempo uden at misse en distinkt britisk udtale. Hendes optræden besad et på én gang aggressivt, men også meget feminint udtryk, der ledte tankerne hen på den engelske grime-kollega Shystie.
Lydsiden blev styret af produceren Yo Akim, der med simple virkemidler skabte en rummelig og krystalklar grimebund, der havde et særlig friskt bounce over sig. Til gengæld kunne man godt savne lidt af den bas, der først blev sluppet løs sent i koncerten.
Det ændrer dog ikke på, at Lucy Love beviste, at hun er talent i fremdrift. »I won't stop 'till I hit the moon«, rappede hun og at dømme efter smilet, så det det ud som om, at publikums reaktion sendte hende i hvert fald halvvejs derop.