Pop Revo 08: Momus - sært, sært, sært

  • Jakob Rom Johansen
  • 3. maj 2008
  • Print

Foto: Steffen Jørgensen (www.jint.dk)

Kunstner
Momus
Spillested

Pop Revo-folkene har efterhånden gjort det til deres varemærke at hive en excentriker ind, som tager røven på publikum, og dette år var ingen undtagelse. På scenen stod Momus. En midaldrende skotsk mand iklædt gamacher, skjorte, paryk og med klap for øjet. Med sig på scenen havde han mikrofon og nogle præindspillede tracks på sin iPod og intet andet. Det viste sig imidlertid alt rigeligt til at afvikle en fantastisk koncert.

Under første nummer styrtede Momus pukkelrygget rundt på scenen med hovedet gemt under en trøje, mens han råbte i mikrofonen, at han var deform. Det tog lige et par numre, før publikum var med ham, men efterhånden som koncerten skred frem med det ene vanvittige indslag efter det andet, vandt Momus flere og flere.

Musikalsk kom Momus' iPod-tracks ud i alle krinkelkroge med små banale guitarstykker, electropop, middelalderlig folkemusik, lån fra euro-dance og uendeligt meget mere. Imens dansede manden rundt på scenen med små ballet-trin og sang om alt fra begær, afsavn, stoffer, om at køre på Vespa til en vanvittig vise om, at han var kommet for at redde Danmark.

Momus gjorde det bestemt ikke nemt for sig selv med sin sære musik og ved at stå så alene på scenen, men han indtog den i dén grad med en enormt vedkommende optræden. Tak for en stor oplevelse.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag