Smashing Pumpkins - ZERO energi

Foto: Simon Birk

Skal man være sarkastisk, kunne man påstå, at Billy Corgan skrev sit eget eftermæle i det øjeblik, han tilbage i 1995 brød bredt igennem med 'Mellon Collie and the Infinite Sadness'-albummet. 'ZERO' stod der skrevet med sølvbogstaver på den stramme t-shirt, han gjorde til hvermandseje. Netop et nul i dette årtis musikbranche var, hvad Corgan var blevet til efter opløsningen af Smashing Pumpkins i 2000. Ingen gad lytte til ham længere.

Lige indtil sidste sommer, hvor det hårdtslående og sentimentale rockbands hovedkræfter, den tryllende trommeslager Jimmy Chamberlin og Corgan himself, valgte at slå en stor rød streg henover "ZERO". Fortidens storhed gik lige i blodet på både gamle og helt unge fans, og udsolgte koncerter fulgte med i kølvandet.

Onsdag aften var det så i Valby Hallen, at Corgans græskarorkester skulle forsøge at leve op til storhedstidens anerkendelse. Og bang, smask, klask: Det lykkedes stort set ikke, græskarrene forblev intakte, ja næsten uberørte, efter mere end to timers brølende guitarkaskader, akustisk fællessang og ikke mindst Valby Hallens ulidelige akustisk.

Åbningsnumret 'Porcelina' eksemplificerede bedst hvorfor. En alenlang intro fik det til at lyde som om, Corgan og co. mest af alt spillede for sig selv. Energi og nerve glimrede ved deres fravær, hvilket som altid kunne mærkes i det storsnakkende publikum, der kun lejlighedsvis livede op til fællessang på 'Today', 'Bullet With Butterfly Wings' og de få andre kendinge i aftenens program. De nye 'Zeitgeist'-sange dominerede nemlig aftenens sætliste, men var som luft for publikum.