Muse - bedste live-band 2007

  • Erik Tygesen
  • 25. oktober 2007
  • Print

Foto: Jonas Kjær

Kunstner
Muse
Spillested

Når man som Muse har masser af succes, er blevet kåret til 'Best Live Act 2007' af et engelsk musikblad, og samtidig spiller den ene udsolgte koncert efter den anden, må man næsten mistænke denne trio for ikke at kunne blive ved med at opretholde den høje koncertkvalitet, som de ved så mange lejligheder har vist.

Men da de tre herrer, flankeret af en nærmest usynlig fjerdemand, entrerede det Forum'ske betonhelvede til boyband-lignende jubelscener, forstod man hurtigt, at Muse spiller så godt live, simpelthen fordi de ikke kan lade være. Fra åbningsnummeret, 'Take a Bow', og frem til det smukt afsluttende 'Knights of Cydonia' beviste Muse endnu engang, at de formår at sammensætte sætliste, der, på trods af en vis afmatning halvvejs, indeholdt det ene fascinerende rock-hit efter det andet.

Gang på gang oplevede man, hvordan Matthew Bellamys skærende smukke vokal var fornemt tilpasset til hans forrygende og udfordrende guitar- og klaverspil, samtidig med at Chris Wolstenholme og Dominic Howard endnu engang bevidste, at deres samspil mellem bas og trommer udgør den mest solide og tight spillede bund anno 2007.

For de forvente fans på Muse-trip, blev denne onsdag aften således omformet til en alt for tidlig, men yderst kærkommen julegave, hvor den kompetente blanding af lyd, lys, smukke visuals, balloner, og ikke mindst et usædvanligt velspillende band endnu engang beviste, hvorfor Muse er værdig til titlen som årets bedste live-band.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag