Sigur Rós - dyr koncert, unik filmaften

  • Michael Ulfus Kjærgaard
  • 20. oktober 2007
  • Print
Kunstner
Sigur Rós
Spillested

Med cirka 20 minutters koncert for omtrent 300 kroner blev højdepunktet for røveriske koncertentrepriser vist nået med det islandske vidunder Sigur Rós' stop i Store Vega på deres eksklusive verdensturné til fremme af koncertfilmen 'Heima'. Men med filmen blev årets dokumentarfilmfestival CPH:DOX tyvstartet - og det med en af de smukkeste musikfilm endnu set.

Først sad de fire ydmyge islændinge på række omfavnende akustiske instrumenter og afslørede hvorfor, gruppens musik har en så magisk virkning. Alle, der har oplevet Sigur Rós på en scene, går til deres dødsdag med denne overjordiske oplevelse i sit stille sind. Og selvom de blot gav os tre sange i denne omgang, mærkedes magien fra først tone i den simple akustiske instrumentering. Jónsi Birgissons stemme skar knivskarpt igennem og forvandlede sangene til de klareste og reneste melodier.

Herefter bød Sigur Rós på rundrejse på deres lille ørige i 'Heima's unikke blanding af roadmovie, koncert- og dokumentarfilm. Sensommeren sidste år rejste orkestret til de fjerneste egne af Island for at spille en række gratis og uannoncerede koncerter. Lige fra foran to mennesker til omtrent hele den islandske befolkning samlet i Reykjavik til øens største koncert nogensinde.

Alt sammen dokumenteret i denne poetiske film, hvor kameraet i stor sympati oftest drejes rundt, og med smukke nærbilleder viser familien Islands ansigter, når de med kaffekopper i hånden sider i forsamlingshuset og lytter nysgerrigt, men lettere mistroisk, til øens verdensstjerner. Det gør 'Heima' til en sjælden set smukt sammensmeltning af musik og filmkunst, som ikke overraskende måtte komme fra disse musik-åndrige herrer.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag