Gillian Welch - en lille bid Nashville på Vesterbro

  • Søren McGuire
  • 1. august 2007
  • Print
Kunstner
Gillian Welch
Spillested

Det sker desværre alt for sjældent, at vi får besøg af de store bluegrass- og countrynavne, selvom et udsolgt Vega vidnede om, at de mere rustikke grene af den amerikanske folkemusik bestemt har et dedikeret dansk publikum. At modtagelsen af Gillian Welch og hendes musikalske partner David Rawlings bød på klapsalver af noget nær uhørt volume og ihærdighed, fortæller kun yderlige, at vi danskere langt fra er mætte, hvad angår bluegrass, old-time og det, den 39-årige sangerinde selv kalder 'American Primitive'.

Foruden de fire roste albumudgivelser, kender de fleste Gillian Welch og David Rawlings for deres medvirken på soundtracket til 'Oh Brother, Where Art Thou', hvor genren blev eksponeret heftigt for et publikum, der hidtil havde ignoreret - eller rettere sagt, glemt, denne amerikanske sangskat. På Vega mødte sangene imidlertid stor genkendelighed hos et publikum, der tydeligvis havde sat sig godt ind i sagerne på forhånd. Især sange som 'Orphan Girl', 'Caleb Meyer' og 'I'll Fly Away' fra førnævnte film, gik lige så rent ind, som de storsmilende og storsludrende hovedpersoner.

Koncertens helt store attraktion syntes dog at være David Rawlings, hvis evner på en akustisk guitar vist ikke findes bedre på denne side af de amerikanske Appalachia-bjerge. Hvor sangene af og til kæmpede lidt med kedsommeligheden, kunne man i stedet lade sig imponere af akustisk guitarekvilibrisme, så selv bluegrass-faderen Bill Monroe ville vippe med fødderne. En imponerende aften i øjenhøjde med den lille bid Nashville, der langt om længe havde fået sneget sig ind på Vesterbro.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag