Wilco - fucking stort format

  • Jakob Rom Johansen
  • 8. juli 2007
  • Print
Kunstner
Wilco
Spillested

For dem som endnu ikke havde givet op over for regn og smat var der også søndag masser af god musik på årets Roskilde Festival. En af de helt store oplevelser stod de alternative country-rockere Wilco for, da de gav en stemningsmættet og intens optræden for et kun halvt fyldt Arena-telt.

De få der havde fundet vej til koncerten var vidne til et band, der øste løs af masser af smukke sange, som gik lige i mellemgulvet. Forsanger Jeff Tweedys støvede vokal er sjældent hørt smukkere og der skal falde et skulderklap til lydmanden for at skabe en fantastisk vellyd. Helt i særklasse var dog guitaristen Nels Cline, der nærmest gik i spastiske kramper, når han lukkede op for sluserne og hældte den ene guitarsolo efter den anden ud over publikum. Og tak for det, for det var en sand fornøjelse.

Det amerikanske band demonstrerede i den grad spillelyst, og Jeff Tweedy havde det skæve smil på gennem det meste af koncerten. Undervejs var der også plads til at joke lidt med publikum, hvilket gav en stemning af stort overskud. At vælge et højdepunkt fra så god en koncert er svært, men det var dog sangene fra mesterværket 'Yankee Hotel Foxtrot', der vækkede størst genklang blandt publikum, og især 'I Am Trying to Break Your Heart' stod stærkt.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02