Nephew - Nice Nephew

  • Lars Møller
  • 7. juli 2007
  • Print
Kunstner
Nephew
Spillested

Mon ikke det var de færreste, som regnede med, at Nephew en dag ville betræde Orange Scene, da de for syv år siden debuterede på festivalens Campingscene. Dengang var de et ubeskrevet blad i de hjemlige rockannaler, men i går skete det ikke desto mindre for de fem nevøer: Orange Scene var deres i knap to timers spilletid, og det blev udnyttet på myreflittig facon af Simon Kvamm & co.

Med kunstnertrioen Ingen Frygts flimrende videoklip som fantasifuld scenekulisse sparkede Nephew et minutiøst anlagt show ud over det overvejende danske publikum, som fik nedlægget fra d'herrers gennembrudsplade 'USADSB' at starte på, inden det gik over stok og sten med 'Science Fiction & Familien', en akustisk version af 'Movieklip' og Timbaland-favoritten (siger rygterne) 'Igen & igen &'.

Voldsomt originale kan man ikke kalde nevøernes bagkatalog, men det kan altså sætte sving i selv de mest sølede gummistøvler, når først Kvamms nonsenslyrik får opbakning af sylespidse guitarriffs og en tung og tæt rytmebund. Det gjorde den i rigt mål i går, og når man så også får hjælp af en oplagt L.O.C. til allersidst, ja, så er det kun at vifte med lyssværdet. Det var sgu helt nice, Nephew.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag