Band Ane - den lille pige med laptoppen

  • Anders Buhl
  • 7. juli 2007
  • Print

Foto: Ditte Valente / ROCKPHOTO

Kunstner
Band Ane
Spillested

Ane Østergaard og vennerne Frederik, Birk og Donna på henholdsvis bas, trommer og vokal inviterede til ungdomsgilde og heldigvis var mor og far ikke hjemme.
Sammen blev det roste debutalbum langet over scenen med en energi og glæde, der i den grad klædte de ellers lidt svært tilgængelige numre. Stemningen i Astoria-teltet var afslappet og tydeligvis i morgen-mode, hvilket passede perfekt til Anes små knitrende og knasende melodier, der hele tiden stoppede op, kiggede sig omkring og skiftede retning.

De medbragte musikere var i hopla og dansede rundt på scenen, mens Ane stod glad og fornøjet, som en student bag det store bord, koncentreret om laptoppen og melodikaen. I koncertens sidste nummer 'Three Things to Remember ', der slutter med en ordentlig omgang dance, kom så orgasmen. Bandet dansede alle rundt på scenen, som var de til rave i Villa Villa Kulla, mens publikum bakkede op det bedste de havde lært. Her blev myten, om at elektronisk musik er besværlig og distanceret, for alvor gjort til skamme. Band Ane klarede den svære opgave at omformere en stille lytterkrævende electronica-plade til en medrivende koncert af dimensioner.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag