Beastie Boys - rappende rullesten

Foto: Ditte Valente / ROCKPHOTO

Der findes næppe mange bands, der lige som Beastie Boys, appellerer til det brede Roskilde Festival-publikum. Derfor var der også lagt op til en fornøjelig folkefest foran Orange scene fredag, hvilket newyorkerne gav på godt, men mest ondt.

Det er efterhånden ni år siden at Mike D, Adrock og MCA lagde Roskilde Festival ned med en fremragende koncert samme sted. Men de gode, gamle dage føltes ualmindeligt langt væk, da trioen sammen med legekammeraterne Money Mark, Alfredo Ortiz og dj'en Mix Master Mike slentrede på scenen iført jakkesæt, solbriller og med hver deres instrument.

I 1998 var det med hvide heldragter og en energiudladning af flere tusinde volts kraft, at drengene hoppede frem i projektørlyset. Denne aften foregik det dog i et mageligt, ja, velsagtens møjsommeligt tempo, mens 'bæsterne' behændigt forsøgte at fordele hiphop- og punk-godterne ligeligt.

Her stod hiphop-delen klart som den stærkeste og mest indlevende udført. Særligt i skikkelse af den revsende 'Root Down', sumpe-bangeren 'Sure Shot' og klassikeren 'Watcha Want', mens der var længere mellem bifaldene til de fræsende punk-numre, hvor kun 'No Sleep to Brooklyn' for alvor fik publikum på tæerne.

Der var ellers sporadiske forsøg på at skabe en fest, hvor de aldrende herrer endda kom helt ud til scenekanten. Men de mange skift mellem programmerede beats, de håndspillede hygge-instrumentaler og den hårdt pumpende skate-punk fik showet til at falde på røven lige ved siden af folkefeststolen.

Til deres forsvar skal her nævnes den flade lyd, der aldrig formåede at brede sig ud over hele pladsen foran Orange scene. Men af et så stort navn - med så stort et bagkatalog - så var der også forbløffende langt mellem de store hits, hvorfor Beastie Boys ikke på noget tidspunkt havde afgørende fat i alle tilhørere.

Særligt slemt var det under de gumpetunge grooves og introverte instrumentalnumre fra det seneste nye udspil 'The Mix-Up'. De fungerede kun til nøds som pusterum mellem det halvsløje udvalg af hits, der aldrig blev fremført, så det fik en til at hive efter vejret. Sådan som man ellers burde kunne forvente det af pionererne.

Beastie Boys har uden tvivl sikret sig en plads i historiebøgerne med flere vitale og banebrydende albums. Men på årets Roskilde Festival var de kun en skygge af sig selv og mindede mest af alt om tre rappende rullesten, der uden selvkritik, men mere af gammel vane, rejser verden rundt og jammer for en trofast fanskare.