Foto: Thorbjørn Hansen / ROCKPHOTO
Led Zeppelin tog ikke telefonen. Status Quo var allerede booket til et tysk bierparty. Og Baby Woodrose forsvandt for flere uger siden på Oslofærgens bildæk. Det indlysende spørgsmål i Roskilde Forsamlingshus' bestyrelse var nu: Hvem fa'n kunne så få taget til at lette til det årlige halbal?
»Highway Child!«, lød det fordrukne svar fra bagerste række. Og ganske rigtigt. Eksiljydernes optræden på Dyrskuepladsen mandag eftermiddag fik fadøllene til at flyve og mændene til at svinge hofterne, som stod de på en tjekkisk motorvej i stilethæle og tylskørt. En ny rock n' roll darling er født.
Highway Child serverer good old rock n' roll, som mor lavede den tilbage i 60'erne. Intet nyt under solen dér med tungt vuggende basgange, svedigt vridende guitarriffs, tæskende tøndespil og en forsanger, der placerer sig i et kloningsfelt mellem Andrew Strong og Saybias Søren Huus.
Bandmedlemmerne i Highway Child slider så rigeligt på klicheerne fra den store gryde med klassisk boogie woogie rock, men håndværket og spilleglæden er så gennemført, at det er svært ikke at lade sig rive med og tage hul fællesdansen. Roskilde Halbal har sjældent været bedre på en mandag.