Of Montreal - hot og godt

  • Ditte Sig Kramer
  • 7. maj 2007
  • Print

Foto: Mia Yates

Kunstner
Of Montreal
Spillested

Endnu en gang var Loppen både varmere og havde mindre ilt end en finsk sauna, og forudsætningerne både før og under koncerten var mildest talt ikke optimale. At lyden derefter gentagende gange svigtede bandet på scenen gjorde ikke bare, at of Montreal kom dårligt fra start, det påvirkede åbenlyst også bandets præstation og vibe i en uheldig retning hele vejen igennem koncerten. Undervejs fik trommeslageren/bassisten Jamey Huggins nok af de elendige forhold, og skred arrigt ned i bandrummet, indtil en roadie fik hevet ham op på scenen igen. Ærgerligt.

Der er sagt og skrevet meget i diverse medier om forsanger Kevin Barnes' depression forud for arbejdet med of Montreals seneste album, og den indflydelse hans mørke tanker har haft i hele tilblivelsesprocessen omkring 'Hissing Fauna, Are You the Destroyer?' Men klædt ud som en forårstulipan i turkise shorts med matchende ruskindsstøvler, netstrømper og en hvid t-shirt med opslået blomsterkrave hvirvlede den spinkle forsanger rundt på scenen, mens makeuppen glitrede i ansigtet, og det virkede hvert fald på overfladen som, at den værste storm af depressive bølger er reddet af.

Alle forhindringerne taget i betragtning, var det dog imponerende, hvordan både Kevin Barnes og resten af de spraglede blomsterbørn på scenen mestrede at bevæge sig så raffineret rundt i forskellige genrer uden på noget tidspunkt at miste integritet. Fra de satte fra start med 'Heimdalsgate Like a Promethean Curse' til de sluttede af med to Bowie fortolkninger, heriblandt en sublim udgave af 'Suffragette City', nåede de helskindet igennem et overflødighedshorn af rendyrket indiepop, disco, glamrock og house fra nye såvel som gamle numre. Og indimellem alt dette fik de smidt en hårdtpumpet coverversion The Kinks-klassikeren 'All Day and All of the Night' ind, til at bryde sættet op. Musikalsk fungerede of Montreal upåklageligt, men bandets konflikter fyldte desværre for meget i den samlede oplevelse.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag