Sugarplum Fairy – Toptunet, ung, svensk rock

Klassisk rock ‘n’ roll med masser af attitude, en snert af motown og et solidt favntag i 60’ernes britiske poplyd. Jo, tankerne om de fem velklædte, svenske, unge herrer i Sugarplum Fairy leder uvægerligt hen på især The Fab Four og The Rolling Stones, som de stilsikkert fylder scenen helt ud på Rust lørdag aften. På kun to år har de nu bare 20-22-årige gutter sluppet en ep og to album – det seneste ‘First Round First Minute’ fra i år, som klatrer op mod toppen af den svenske hitliste. Det går stærkt.

På Rust viste bandet hvorfor. Først og fremmest smitter Sugarplum Fairy sit publikum med sin begejstring for at spille og underholde. Sange som ‘Marigold’, ‘She’ og singlen ‘Last Chance’ er højtempo rock med gode og ligefremme melodier, der leveres med skråsikre vokaler i trestemmige harmonier og med ‘oh oh oh’-kor centreret omkring de to brødre Victor og Carl Norén.

Klædt i sorte læderjakker er stilen toptunet, selvtilliden er øjensynligt i top, og sættet spilles fra start til slut uden at ryste på hånden. At Carl Norén midtvejs i koncerten greb mikrofonstativet og hoppede ned og sang og spillede guitar blandt publikum, som glædeligt overrasket omkransede ham, faldt nærmest helt naturligt.

Der sker noget. Både på scenen og foran, hvor en større flok unge damer med sine jævnlige høje vin må have givet de fem gutter en ekstra fjer i 60’er-hatten. Men bandets lyst til at underholde efterlader dog også et indtryk af en noget ensformig derudaf-stil. Undertiden savner man lidt større variation i udtrykket, som bandet eksempelvis med den fine, Beatles-agtige ballade ‘Back Where We Belong’ fra den seneste plade har vist, at det faktisk også magter. Den glimtede ved sit fravær denne aften. Men drømmene lever for svenskerne fra Borlänge, og efter sådan en koncert er der absolut ingen grund til, hvorfor de ikke skulle det.