Tapes 'n Tapes - kedelig college-rock

  • Ditte Sig Kramer
  • 19. november 2006
  • Print

Foto: Thomas Mose

Kunstner
Tapes 'n Tapes
Spillested

Minneapolis-bandet Tapes 'n Tapes har med udgivelsen af deres debut 'The Loon' mærket berømmelsens sødme, efter at musikkritikere og publikum i samlet flok har overstrøet bandet med påskønnelser og rosende ord. Flere røster, heriblandt Soundvenues egen anmelder, har kåret debuten som en af de stærkeste indierock-udgivelser i 2006, og derfor måtte der jo naturligvis være en del forventninger til, hvad drengene så havde at byde på, da de endelig lagde vejen forbi Danmark.

Og det kan så med det samme afsløres, at det ikke var meget, de kunne præstere lørdag aften i Lille Vega. Om det var træthed efter et års intensiv turneren, en dårlig dag eller en tredie årsag må forblive uvist. Bandet kom aldrig ud over scenen, og det største bifald de inkasserede var, da de fortalte publikum, at de var bedre til at drikke øl end Figurines, som de har været på turné med i USA.

Alle de finesser og interessante detaljer, som albummet rent faktisk byder på, forsvandt til fordel for en gennemsnitlig ligegyldig lyd, som mest af alt må dækkes af betegnelsen college-rock. Eksempelvis fik 'Omaha', der ellers fremstår som et af albummets smukkeste og stærkeste tracks, fuldstændig hevet mystikken ud ved, at bandet bare knoklede afsted på deres instrumenter.

At de fire musikere i Tapes 'n Tapes teknisk er dygtige, skal der ikke herske nogen tvivl om, men at nedgradere sit eget materiale til kedelig meter-rock er altså ret uforståeligt. Og selvom de, i følge forsanger Josh Grier, var meget 'excited' over at være i København, så var det desværre ikke den stemning, der karakteriserede oplevelsen af orkestret.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag