Mikael Simpson og Sølvstorm - en stærk præstation

  • Jakob Rom Johansen
  • 23. september 2006
  • Print

Foto: Rumle Skafte

Kunstner
Mikael Simpson
Spillested

Da Mikael Simpson godt halvvejs inde i koncerten spillede en suveræn version af '10 minutter' fra albummet 'De ti skud' svarede publikum i den fyldte sal igen med viftende hænder over hovederne, taktfaste klapsalver og dansen på gulvet.

Simpson og hans solidt spillende Sølvstorm ruskede Århus igennem, og gav en glimrende koncert. Som en ekstra bonus var Trentemøller med på scenen til at dreje på knapper og give sangene et ekstra twist, hvilket især kom til udtryk under 'Er du kommet for at faa noget'.

Koncerten skulle også give svar på, hvordan sangene fra det nye album 'Stille & uroligt' klarer sig live, og selvom det nok var de ældre sange, der vakte størst glæde blandt publikum, så var især 'Vi 2' flot og meget intenst udført, mens 'Bacille i mit blod' endte i et hæsblæsende mix af andre sange fra bagkataloget.

Andre højdepunkter var 'Kæmpe kærestesorger' og 'Du drømmer om et andet sted', der begge blev fremført kraftfuldt, og med en enorm intensitet. Koncerten kom også omkring mere obskure kompositioner, som et dansksproget cover af David Bowie-klassikeren 'Let's Dance', hvor Mikael Simpson, ulasteligt klædt i mørkt jakkesæt, dansede rundt på scenen.

»Hold kæft, hvor er jeg glad for at stå her i aften. Det er uden tvivl vores bedste koncert på turen indtil nu«, sagde Simpson, der var tydeligt imponeret over det store publikumsfremmøde. Selv tak, Mikael - Det var en fornøjelse.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag