Holly Golightly - bundsolid bluesrock

  • Lars Rønn Olsen
  • 17. april 2006
  • Print
Kunstner
Holly Golightly
Spillested

Foran et halvfyldt Loppen leverede tidligere The Headcotees-sangerinde Holly Golightly i går aftes en bundsolid omgang bluesrock, så selv de bagerste rækker havde svært ved at stå stille. Med sin nasale stemme, et smil der kunne forføre hvem som helst i lokalet, og et brændrutineret band bag sig, charmerede hun sig direkte ind i alles hjerter. Og det på trods af fire sprængte strenge og en trommeslager, der meget pludseligt måtte træde af på naturens vegne.

Der blev heller ikke sparet på klassikerne fra Holly's efterhånden ret omfattende bagkatalog, og med publikumsfavoritter som 'Tell Me Now so I Know' og 'Whereever You Were' blev der fyret godt op under tilhørerne, men heldigvis uden at temperaturen på Loppen - ellers traditionen tro - nåede helt op på saunaniveau. Selv sangen 'There is an End' som ellers er en indspilning lavet med The Greenhornes til filmsoundtracket til 'Broken Flowers', blev luftet til stor jubel.

To begivenhedsrige timer blev det til for de fremmødte, i intimt selskab med Holly Golightly, der endnu en gang bevidste at blues først rigtigt kommer til sin ret live, og bestemt ikke bliver dårligere med alderen.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med The Greenhornes Mere om The Greenhornes
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag