Stars - glad indiefest

  • Ditte Sig Kramer
  • 9. april 2006
  • Print

Foto: Simon Birk

Kunstner
Stars
Spillested

Der blev spillet det meste af en halv koncert før canadiske Stars kom i kampform lørdag aften på Loppen. Indledningsvis var koncerten en halvkedelig og uinteressant affære, men med et tryllesalg ændrede Stars kurs, og der blev skruet op for engagementet og nerve. Med ét var der glad indiefest blandt det syv mand store orkester på den lille scene.

Forsanger Torquil Campbell styrede slagets gang sammen med bandets kvindelige sidekick, guitaristen og sangerinden Amy Milan, med en lige del krukkeri og overdreven taknemmelighed. Som på gruppens plader klæder deres stemmer hinanden fantastisk, og det var virkelig en fornøjelse at opleve, hvor godt det lød også udenfor studiet.

Stars absolutte mest humoristiske indslag var bandets anden guitarist, der igennem koncerten holdte sin helt egen spontane fest i det ene hjørne af scenen og ind imellem rullede sig på scenen, lå på maven og spillede på sin guitar og havde en gennemført rockstjerne attitude, modsat resten af bandets glade indie-kids, der gjorde det svært ikke at trække lidt ekstra på smilebåndet over dén opvisning.

Koncerten blev rundet af med en fin udgave af åbningsnummeret 'Your Ex-lover is Dead' fra albummet 'Set Yourself on Fire' og publikum tog imod som en klar opfordring til fællessang. Måske nogle havde noget de skulle ud med denne lørdag aften? Torquil Campbell lukkede og slukkede for aftenens forestilling ved at tænde for en rejsegrammofon med Microdisney roterende på skiven. Og sådan kunne vi alle bagefter gå ud og se på stjernerne over København.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02