Hip Hop Supremacy – opvisning i middelmådighed

Lyden i det store Centralværkstedet mindede om et fjernt nødråb, som forsvandt i rumklangen inden den nåede frem til modtagerne. Det stod klart da I Self Divine, mere end to timer efter det officielle starttidspunkt, trådte på scenen og lagde fundamentet til en mindre heldig aften. Med tonstunge trommer i ryggen forsøgte han ellers at piske stemningen op, men det lykkedes kun sporadisk, når publikum tog opfordringen op om at »lift your fist and say fuck George Bush!«.

Så var der mere bid i Seattle-gruppen Boom Bap Project, der med stor indlevelse og præcision præsenterede numre fra deres fine album ‘Reprogram’. Som en musikalsk symbiose snoede de to rapperes rim sig om de stramme produktioner, som DJ Scene serverede i et flydende mix. Og aftenen fik sit højdepunkt da den symfoniske banger ‘Cut Down Ya Options’ strømmede ud af højtalerne.

På forhånd knyttede de store forventninger sig til Jedi Mind Tricks. Desværre druknede deres show i den dårlige lyd, og selvom et feststemt og overbærende publikum parerede den ivrigt repeterende ordre om at »make some noise«, så blev militante og aggressive numre som ‘Raw is War’ og ‘The Age of Sacred Terror’ aldrig nogen interessant oplevelse live.

Til gengæld var det en oplevelse at se Non Phixion’s kæmpe Sabac Red’s totale mangel på mikrofonkontrol. Bedre blev det ikke, når både Ill Bill og Goretex stemmede i og brægede deres dunkle budskaber ud. Det var en ganske halsbrækkende opgave at lytte til og de ellers gode numre som ‘Futurama’ og ‘Cult Leader’ kom aldrig til deres ret.

Som min sidemand tørt konstaterede: »De ser ens ud, lyder ens og de virker ligegyldige. Men på den anden side, jeg kan jo ikke høre en skid!«. Lyden var miserabel, ja, men skal ikke have skylden alene. For det var ikke nogen overlegen opvisning i hiphop, men snarere et vidnesbyrd om, at der også findes mange middelmådige bands derude.