Mew – pænt, præcist og professionelt

I skiftevis skarpt lys og dunkelt mørke foran de som altid eventyrlige backdrop-videoer markerede Danmarks store originale rock-band sig lørdag aften endnu en gang med et blændende præcist sammenspil og en stribe stærke numre, der fik lov til at stå stærkt frem i hver deres særegne skær.

Med lidt for uskarpe stemningsskift, og den åbenlyse trang til hellere at please publikum med klassikerne, end overaske dem med de mere forkromede sammenhænge på det nye album ‘Mew and the Glass Handed Kites’, var det dog også en oplevelse af et band, der for alvor har fået poppet sin kommercielle uskyld.

Således fik vi leveret sikre hits i form af blandt andet ‘Am I Wry? No’, ‘She Came Home For Christmas’, ‘Snowbrigade’ og en lidt for forudsigelig afslutning med super-hittet ‘Comforting Sounds’.

Med det delte fokus på gamle og nye numre adskilte koncerten sig ikke markant fra deres tidligere koncerter i år, og når nu det nye album vitterligt vidner om deres evner til at stykke numre sammen med afvekslende intensitet og stor sans for dynamiske, dramatiske opbygninger, er det ærgerligt, at det ikke i højere grad lykkes at sætte netop de dimensioner i spil live. Frem for at fuldføre dette skridt mod en status som helt store musikalske forførere, lod de publikum overrisle af noget nær præcist, hvad man kunne forvente.

Der var da også god plads til stærke versioner af de nye numre ‘The Zookeepers Boy’, ‘Special’, den blændende ‘Why Are You Looking Grave’, den imponerende afdæmpede ‘Louisa Louisa’ og en korrigeret version af ‘Apocalypso’ uden Safri Duo-trippet med ekstra trommer, som de tidligere har begivet sig ud i.

Da lyset blev tændt efter en time og ti minutter, var der således ikke skyggen af tvivl om bandets evner til at levere varen. Pænt, præcist og professionelt. Men så heller ikke mere end det.