Aarhus Took It 2005: Cormega – hiphop for kendere

Cormega er kendt for at være en rapper, der lyrisk er en af de bedste gadepoeter. Dog var det hans bøf med Nas, der skaffede ham et større publikum, og i slutningen af 90’erne var han en af de mc’er, som man regnede med blev en af de helt store. Cormega blev bare dog aldrig en af de rigtig store mc’er, og måske var det fordi, at han ikke fulgte med mainstream-scenens udvikling og i stedet blev i 90’erne.

Fredagens koncert stod da også i 90’ernes tegn, hvor lyrikken var i fokus. Stort set alle hans numre var uden omkvæd og sluttede af med a capella rap eller freestyle. Desværre havde Cormega undladt at medbringe en dj, så i stedet stod hans manager og trykkede play og stop på en cd-afspiller. Manageren så ud som om, det var kedeligste han nogensinde havde lavet, og jeg var faktisk ret overasket over, at han ikke faldt i søvn.

Det betød, at Cormega var meget alene på scenen, og da han ikke lige er den største performer, blev det til tider lidt for trivielt. Ligesom det betød, at han havde meget svært ved få den del af publikum med, som ikke kun var kommet for rimenes skyld. Men Cormega fik dog slået fast, at han er en utrolig dygtig rimsmed, og det med rimene er vel også et vigtigt element til en hiphop-festival?

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af